Forside
Vestermose Portalen, Slagelse
Stor tilslutning til Åbent Landbrug på Frimandsgaard i Hallelev PDF Udskriv Email
Skrevet af Martin Appel   
Torsdag, 19. september 2013 09:45

Stor tilslutning til Åbent Landbrug på Frimandsgaard i Hallelev
Søndag den 15. september var der Åbent Landbrug på Frimandsgaard, der er beliggende i Hallelev i Vestermose området ca. 10 km. nordøst for Slagelse.
Her kunne man bla. se, hvordan dyrene lever - og hvor maden kommer fra og der var lejlighed til at udfordre sanserne, kigge, klappe, smage og spørge. 

Eleverne fra 9a på Nymarkskolen i Slagelse gav også en hånd med i forbindelse med arrangementet.

Der var ligeledes en mængde aktiviteter, som børn og voksne kunne deltage i:

  • Gårdquiz med præmier fra Arla
  • Rundtur i stalden
  • Tal med en landmand
  • Majslabyrint
  • Halmlegeplads
  • Se køerne blive malket i malkerobotten
  • Køretur med vogn efter traktor i marken
  • Kravletraktor
  • Ponyridning
  • Kæl med de små kalve
  • Hils på hønsene, de 2 grise og gedderne
  • Smagsprøver fra Arla
  • Salg af pølser og forfriskninger
  • Aktiviteter ved de lokale spejdere
  • Fotokonkurrence - læg dit bedste billede fra dagen på facebook.com/aabentlandbrug

Godt 1300 fra nær og fjern besøgte Frimandsgaard på denne Åbent Landbrugs dag i september.

Læs mere om arrangementet og se flere billeder fra dagen her ...

Senest opdateret: Fredag, 20. september 2013 21:58
 
Høringssvar fra Vestermose Lokalråd til Slagelse Kommune's Vindmølleplan PDF Udskriv Email
Skrevet af Martin Appel   
Fredag, 20. september 2013 20:58



Høringssvar fra Vestermose Lokalråd til Slagelse Kommune's Vindmølleplan
Byrådet i Slagelse valgte i juni 2013 at sende et tredje forslag til kommuneplantillæg om udpegning af vindmølleområder i offentlig høring frem til 26. august 2013 (Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013).

Tillægget vedrører kommunens kommende vindmølleplan for store vindmøller og har til formål at åbne mulighed for at sanere de nuværende vindmøller i kommunen, så der i fremtiden i stedet kan findes plads til at opføre nye og større vindmøller med en højde op til 150 meter til erstatning for disse.

Der arbejdes nu med tre tilsyneladende egnede områder i kommunen som helhed, som fremover skal ”huse” disse kæmpemøller. To af de udpegede områder ligger i Vestermose-området - dels ved St. Frederikslund og dels mellem Næsbyskov og Vestermose Å, hvorfor Vestermose Lokalråd finder det nødvendigt at kommentere på det fremlagte forslag. Læs hele lokalrådets høringssvar her ...

Senest opdateret: Fredag, 20. september 2013 21:06
 
Åbent Landbrug på Frimandsgaard i Hallelev 15. sept PDF Udskriv Email
Skrevet af Martin Appel   
Tirsdag, 10. september 2013 20:45

Åbent Landbrug søndag 15. sep. på Frimandsgaard i Hallelev
Søndag den 15. september inviterer landmænd over hele Danmark til Åbent Landbrug. Arrangementet er gratis, og gårdene holder åbent fra kl. 10 - 16.
Se, hvordan dyrene lever - og hvor maden kommer fra. Der bliver rig lejlighed til at udfordre sanserne, kigge, klappe, smage og spørge.
I Vestermose området er der således åbent på Frimandsgaarden, der er beliggende i landsbyen Hallelev ca. 10 km. nordøst for Slagelse.

Udover at du kan se hvordan et moderne landbrug er indrettet med bla. løsdriftssystem og malkerobot, vil der være en mængde aktiviteter, som børn og voksne kan deltage i. Læs mere ...

Senest opdateret: Onsdag, 18. september 2013 06:46
 
Brevstemme til Kommunalvalg og Regionsvalg 2013 PDF Udskriv Email
Skrevet af Martin Appel   
Fredag, 13. september 2013 17:30


Brevstemme til Kommunalvalg og Regionsvalg 2013
Hermed lidt information fra Slagelse Kommune vedr. Kommunal og Regionsvalg i November 2013:

Nu kan du brevstemme til Kommunalvalg og Regionsvalg 2013.

Du kan brevstemme forud for valget den 19. november 2013, hvis du er forhindret i at stemme på selve valgdagen.

Du behøver ikke at vente på, at du får dit valgkort for at kunne stemme. Du skal blot medbringe legitimation i form af sundhedskort, pas eller kørekort.

Du kan brevstemme fra tirsdag den 20. august til og med lørdag den 16. november 2013.

Læs mere på Slagelse Kommune's sider her ...

Senest opdateret: Lørdag, 14. september 2013 22:15
 
Høstgudstjenester og efterfølgende Høstfest 15. sept. i mødesalen v. Sønderup Kirke PDF Udskriv Email
Skrevet af Martin Appel   
Onsdag, 11. september 2013 15:57

Høstgudstjenester og Høstfest 15. sept. i mødesalen v. Sønderup Kirke
Søndag d. 15. sept. er der Høstgudstjenester og senere er der Høstfest kl. 12:00 i mødesalen v. Sønderup Kirke.

Høstgudstjenesten starter kl. 09:30 i Gudum Kirke og kl. 11:00 er der ligeledes høstgudstjeneste i Sønderup Kirke.

Efter høstgudstjenesterne i vores gamle og smukke kirker samles vi til fælles spisning kl. 12.00 i Mødesalen v. Sønderup Kirke.

Alle er velkommen til et par hyggelige timer og med god mad på bordet.
Vi er fælles om et stort ta´ selv bord, hvortil alle medbringer en ret.
Øl og vand kan købes. Der serveres kaffe.

Under fællesspisningen i Mødesalen vil der være udstilling af billeder gennem tiden fra Vestermose Skole af elever, kort, dokumenter m.m.

Senest opdateret: Onsdag, 11. september 2013 21:07
 
«FørsteForrige3132NæsteSidste»

Side 31 ud af 32

hits counter

Banner
Copyright © 2019 Vestermose Portalen, Slagelse. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU/GPL licens.
 

Online brugere

Vi har 106 gæster online