Forside
Vestermose bygger fællesskabende fuglekasser PDF Udskriv Email
Skrevet af Martin Appel   
Torsdag, 12. september 2019 20:33



Så er det nu at Vestermose bygger fuglekasser og lokalrådet håber at rigtig mange vil bakke op om projektet både som deltagere og som "adoptivhaver" i efterårets arrangementer.

Her kan du læse om de første 2 arrangementer.

Der er tale om to uafhængige arrangementer, så man skal behøver ikke at deltage begge gange (men det håber vi at du gør) for at være med.

Det er gratis at deltage i arrangementerne, men tilmelding er nødvendig af hensyn til indkøb af materialer, mad og drikkevarer.

Introaften og videndeling
Torsdag d. 19 september 2019, kl. 18-21 i Sognehuset i Sorterup, Sorterup Kirkevej 4, 4200 Slagelse.

Vi starter med at spise et måltid mad sammen.
Herefter fortæller Bjarne Petersen og Palle Nygaard om deres erfaringer ud i fuglekassebyggeri.
De bor begge i Vestermose og har været selvbyggere af fuglekasser i mange år.
Palle har også som aktivt medlem af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) bl.a. gennemført projekter med Banedanmark om opsætning af fuglekasser på deres arealer.

Vi skal høre om deres erfaringer, fuglenes behov og se eksempler på fuglekasser.

Vi håber at mange bagefter har tid og lyst til at være med til at bygge fuglekasser i fællesskab.

Tilmelding til Anja (2764 6046) eller Jan (4083 8822).

Vi kan maksimalt være 48, så tilmelding sker efter "først til mølle".

Bygning af fuglekasser
Lørdag d. 28 september 2019, kl. 10-15 hos Tømrer Jens Mortensen, Lindegårdsvej 5, Nordrup, 4200 Slagelse.

Tømrer Jens Mortensen har tilbudt at lægge værksted til byggeriet af fuglekasser.

Vi har i første omgang planlagt én dag, hvor vi mødes og bygger fuglekasser sammen.

Lokalrådet sørger for frokost og en øl/vand/juice til maden samt kaffe/the og eftermiddagskage.

Lokalrådet står også for indkøb af relevante byggematerialer.

Vi er både udenfor og indendørs i værkstedet.

Du/I skal medbringe:
• En klapstol el. lign. til pauser
• Praktisk tøj - vi skal både save, samle og male fuglekasser
• Skruemaskine - hvis du har en sådan (men det er ikke et krav)

Alle er velkomne uanset alder og erfaring mht. at bygge fuglekasser.

Det er ikke et krav, at du kan være med hele dagen. Det er OK at komme og gå i løbet af dagen.

Hvis der er interesse for det, vil der efterfølgende blive arrangeret flere dage, hvor der kan bygges fuglekasser.

Tilmelding til Anja (2764 6046) eller Jan (4083 8822).

Ref.: Lokalrådets annonce

Senest opdateret: Fredag, 04. oktober 2019 11:17
 
Banner
Copyright © 2019 Vestermose Portalen, Slagelse. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU/GPL licens.