Forside
KVINDE - hvad har du under kølerhjelmen? PDF Udskriv Email
Skrevet af Martin Appel   
Lørdag, 21. september 2013 22:22



KVINDE - hvad har du under kølerhjelmen?

Under titlen ”KVINDE – hvad har du under kølerhjelmen?” arrangerede Vestermose Lokalråd i samarbejde med Sønderup Auto og Grønbech Biler mandag aften d. 30. januar en rigtig ”tøse-tur” på værkstedet.

Der blev lagt ud med styrkende forfriskninger rundt om bordet, mens automester Henrik Grønbech indsamlede deltagernes mange spørgsmål og forventninger til aftenens forløb og dens udfordringer.
Ønskerne om nye færdigheder indenfor bilens pleje og nødhjælp strakte sig fra alt til at påfylde sprinklervæske, tjekke dæktryk, lokalisere reservehjul, placere donkraft og skifte hjul til at kunne anvende startkabler, skifte olie og meget mere.



Undervejs blev der grinet af de mange små som store AHA-oplevelser blandt de deltagende kvinder, og både mødre og bedstemødre fik prøvet kræfter med hjulskifte, identificering af motorens forskellige væskebeholdere og meget andet. Undervejs blev usikkerhed afløst af stolthed, som efter at Dagmar Skovbjerg, mor og bedstemor, for første gang i sit liv prøvede at skifte hjul på en bil - og dette til et rent 12-tal: ”Tænk sig! Jeg har gået hele mit liv og bare ligesom ikke ment, at det var noget der vedrørte mig, hvis der f.eks. skulle skiftes dæk på bilen. Men det var jo meget lettere end jeg regnede med - fantastisk!”.
En anden deltager var lige så henrykt: ”Det er godt nok mange år siden jeg har lært så meget på en aften”, konstaterede Dorrit Molin Mune med et smil over de mange nye erfaringer.



Ovenpå 2 ½ times intense, men særdeles muntre, autotimer samledes deltagerne igen om forfriskningerne og der blev rundet af med ønsker om at Vestermose Lokalråd og Henrik Grønbech snart igen skulle forfatte et lignende arrangement, eller ligefrem flere af slagsen - for som en deltager udtrykte: "Så måtte der meget gerne blive arrangeret en rigtig ”herre-aften på værkstedet”, så det også kunne komme nogen af dem til gode, som der ellers gik derhjemme og mente at de allerede ’havde styr på det hele’. Til slut fik deltagerne fine gaveposer med små praktiske ting til at have i bilen om vinteren og en underholdende og lærerig aften var ovre.

Senest opdateret: Søndag, 13. oktober 2013 10:55
 
Banner
Copyright © 2024 Vestermose Portalen, Slagelse. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU/GPL licens.