Forside
Udviklingsagenter i landdistrikterne PDF Udskriv Email
Skrevet af Martin Appel   
Fredag, 24. april 2015 13:55



Udviklingsagenter i landdistrikterne

18 lokale ildsjæle fra hele Slagelse Kommune er blevet uddannet som udviklingsagenter. De har taget en uddannelse i lokal idéskabelse på initiativ af Slagelse Kommune.

De 18 lokale ildsjæle har gennemgået et seks måneders uddannelsesforløb, hvor de blandt andet har lært om netværksdannelse, kommunikation og fundraising. Målet er, at de ude i deres eget lokalområde skal hjælpe andre i gang med projekter, der skaber liv i landdistrikterne.
Agenterne er derfor nu klar til at skabe lokal udvikling.

Borgmester Stén Knuth, der var til stede ved diplomoverrækkelsen, roste de nye agenter for deres engagement og sagde blandt andet:

”Det er nogle virkelig spændende idéer, I har præsenteret, og jeg er glad for, at I går ind i det her med liv og sjæl. Det er sådan noget, der skaber liv uden for Slagelse, og det er sådan noget, der er med til at tiltrække nye familier til vores kommune. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik mere af den slags fremover.”

Fra Vestermose området har vi fået uddannet agenterne Anja Krag fra Vestermose Lokalråd samt Johanne Berner Hansen fra Vestermose Idrætsforening.
Så hvis du har nogle ideer til projekter, der kan skabe liv og engagement eller på anden måde vil være gavnligt i dit lokalområde er det dem, du skal kontakte.

De kan kontaktes på tlf., mail eller Facebook som følger:

Anja Krag: Tlf.: 2764 6046 og mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Johanne Berner Hansen:
Lokalrådets Facebook side og Vestermose Idrætsforenings Facebook side

Uddannelsesforløbet ’udviklingsagent i landdistrikterne’ er tilrettelagt af Mona Hvid fra konsulentpartnerskabet Landliv A/S i samarbejde med konsulent Henrik Olsen.

Slagelse Kommune vil nu evaluere forløbet, og hvis det viser sig, at der er basis for det, vil man overveje at uddanne endnu et hold udviklingsagenter

Læs mere om Landdistriktsudvikling i Slagelse Kommune og hvordan du kan få indflydelse på dit lokalområde her ...

Ref.: Slagelse Kommune's nyhedssider

Senest opdateret: Søndag, 26. april 2015 10:31
 
Banner
Copyright © 2021 Vestermose Portalen, Slagelse. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU/GPL licens.