Forside
OPRÅB - Red Hallelev Forsamlingshus PDF Udskriv Email
Skrevet af Martin Appel   
Tirsdag, 15. marts 2016 21:53



Opråb - Red Hallelev Forsamlingshus
Husk at det er nu på torsdag d. 17. marts 2016 kl. 19:30 at der er ekstra ordinær generalforsamling til bestyrelsen for Hallelev Forsamlingshus.
Generalforsamlingen afholdes i forsamlingshuset, Hallelevvej 27, 4200 Slagelse.

Det lykkedes ikke at etablere bestyrelsen på den ordinære generalforsamling, så derfor holdes der ekstra ordinær generalforsamling til bestyrelsen.
Her skal de sidste brikker falde på plads, så vi også fremover har et forsamlingshus i Hallelev.

Så husk at møde op til mødet nu på torsdag og hør hvad der skal til for at redde forsamlingshuset.

Læs også nedenstående (lånt fra Facebook) fra forsamlingshuset bestyrelse:

"Manglende opbakning til et meget velfungerende forsamlingshus!

Så er den gal igen, manglende opbakning til at give en hånd med i en forening!

Det lyder som noget man har hørt før, og desværre er det sket alt for tit, og desværre tiere og tiere! Det er et utroligt modtagende samfund vi lever i, vi er blevet vænnet til at ting bare kommer og sker af sig selv, uden at man behøver selv at yde en indsats, ”det klarer naboen”!

Nej, det klarer naboen ikke, det er de samme få ildsjæle som år efter år klarer at holde liv i diverse foreninger, og desværre, der bliver færre og færre også af ”dem”, de dør på et tidspunkt!

På generalforsamlingen i Hallelev Forsamlingshus lykkedes det ikke at få sat en ny bestyrelse. Det kun var én person det drejede sig om, der kom ni personer i alt til generalforsamlingen, det er bare ikke OK!

Nu er det sådan med foreninger i Danmark, at forudsætningen for at man har en forening er, at der er nogle vedtægter, og en fuldtallig bestyrelse jf. vedtægterne. Hvis ikke at der er en fuldtallig bestyrelse, så er der bare ingen forening!

Og det er det problem vi har i Hallelev forsamlingshus! Der er de perfekte rammer, et rigtigt flot hus som er veludstyret til enhver lejlighed, man måtte ønske at bruge huset til! Vi får mange roser for husets høje standard! Der bliver holdt mange privatfester, huset er booket flere år ud i fremtiden. Der er bankospil hver anden tirsdag i alle lige uger, hvor der kommer mange mennesker og spiller, fordi vi har en høj standard for gevinsterne! I vinterhalvåret, hver anden torsdag holder ældreklubben til i forsamlingshuset, med foredrag mm. De er også rigtigt glade for at kunne benytte forsamlingshuset!

Der genereres et rimeligt godt overskud, så der er råd til at fornyelser og vedligeholdelse! Den første fredag i oktober afholder vi sensommerfest hvor det meget populære orkester ”Fire Halve” igen spiller op til dans, det er rigtigt godt!

Det vil være ærgerligt at huset må lukke pga. manglende bestyrelsesmedlemmer, men det bliver aktuelt hvis der ikke melder sig nogle personer til foreningsarbejde! Bestyrelsen er yderst velfungerende, vi har det godt og sjovt med hinanden, og vi håber at der er nogle der har lyst til at give et nap med!

Vi kunne rigtigt godt tænke os at der kom personer, gerne unge også med nye indgangsvinkler til forsamlingshuset, nye ideer, nye måder at lave tingene på i de rammer der nu er til rådighed! Det kunne også være ægtefællen til en af vores trofaste, bankospillere der vil give en hånd med!

Husk på at forsamlingshuset er det sidste lokale samlingspunkt hvor alle kan mødes i lokalområdet!

Bestyrelsen for Hallelev Forsamlingshus!"

Senest opdateret: Onsdag, 06. april 2016 21:50
 
Banner
Copyright © 2025 Vestermose Portalen, Slagelse. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU/GPL licens.