Forside
Affaldsindsamlinger i Vestermose 2020 PDF Udskriv Email
Skrevet af Martin Appel   
Fredag, 05. juni 2020 23:21

Kom og deltag i den landsdækkende affaldsindsamling og få fjernet skæmmende affald i naturen i vores eget nærområde.

Affaldsindsamlingen er Danmarks Naturfredningsforenings årlige indsamling af affald i naturen. Indsamlingen afholdes hvert år, hvor tusindvis af danskere frivilligt giver naturen en hånd.

Affaldsindsamlingen i 2020 er lørdag den 19. September (flyttet fra 26 April pga. Covid-19).

Lokalrådet har indtil nu tilmeldt 2 indsamlinger i Hallelev og Nordrup.

Hvis du vil deltage i affaldsindsamlingen 2020 i Vestermose dukker du bare op på en af de 2 nævnte steder kl. 09:30.

Vi indsamler affald begge steder kl. 09:30 - 11:30.

Medbring gerne handsker og evt. "snappere" til opsamling.

Lokalrådet sørger for affaldsposer.


Indsamling i Hallelev:

Vi samles ved Hallelev Forsamlingshus, Hallelevvej 27, 4200 Slagelse hvor vi fordeler indsamlingsruterne og affaldsposer udleveres. Læs mere her ...


Indsamling i Nordrup:

Vi samles ved Henrys Hus, Nordrupvej 34, 4200 Slagelse hvor vi fordeler indsamlingsruterne og affaldsposer udleveres. Læs mere her ...


Tilmelding er ikke nødvendig og lokalrådet sørger for gratis kaffe, the, sodavand og lidt sødt.

Læs mere på Danmarks Naturfrednings sider (bemærk at datoen henviser til den oprindelige indsamlingsdato 26/4 og ikke den nye dato som er 19/9).


Vi håber at mange får lyst til at støtte op om initiativet og give naturen omkring os en hånd i et par timer.

Vi ses :-)

Senest opdateret: Søndag, 20. september 2020 20:53
 
Banner
Copyright © 2021 Vestermose Portalen, Slagelse. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU/GPL licens.