Forside
Affaldsindsamlinger i Vestermose 2. April 2022 PDF Udskriv Email
Skrevet af Martin Appel   
Mandag, 28. marts 2022 07:21

Kom og deltag i den landsdækkende affaldsindsamling og få fjernet skæmmende affald i naturen i vores eget nærområde.

Endnu engang giver vi i Vestermose en hånd med, når Danmark ryddes op i den landsdækkende kampagne for indsamling af skrald.

Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling er i år planlagt til at finde sted i uge 13. Indsamlingen afholdes hvert år, hvor tusindvis af danskere frivilligt giver naturen en hånd.

Lokalrådet har tilmeldt 2 indsamlinger i Vestermose området og opfordrer så mange som muligt til at deltage i indsamlingerne i Vestermose med start i henholdsvis Nordrup (Henrys Hus på Nordrupvej 34) og Næsbyskov.

Lokalrådets affaldsindsamlinger starter begge steder
lørdag d. 2. April 2022 kl 09:30, hvor man kan få kaffe og the og der aftales hvor hvem samler affald.
Ca. kl 11:30 mødes man igen hvor man startede og det indsamlede affald samles sammen.



Sammen med Slagelse kommune sørger lokalrådet for handsker, trafikveste, opsamlere (snappere) og affaldssække.

I 2021 blev der indsamlet 40 kg. affald på dagen og i alt blev der indsamlet 97 kg i løbet af indsamlingsugen i Vestermose.

Affaldsindsamlingen

Vi ses

Senest opdateret: Tirsdag, 10. maj 2022 09:54
 
Banner
Copyright © 2022 Vestermose Portalen, Slagelse. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU/GPL licens.