Indsend evt. Høringssvar om nye Solceller ved Kragerup Gods senest 25 Marts 2024 |
|
|
|
Skrevet af Martin Appel
|
Onsdag, 24. januar 2024 21:35 |
Indsend dit evt. høringssvar til den nye Solcellepark ved Kragerup Gods senest 25. Marts 2024
Kalundborg Kommunalbestyrelse har den 20. december 2023 vedtaget at fremlægge planforslag i offentlig høring i 8 uger vedr. etablering af en solcellepark ved Kragerup Gods.
Samtidig offentliggøres miljøvurdering af planforslag og miljøkonsekvensrapport for selve projektet jf. Miljøvurderingsloven.
Formål med planforslagene:
Der eksisterer allerede et kommuneplantillæg for området vedrørende PTX-anlæg og vindmølleanlæg (H3.T03). Med Kommuneplantillæg nr. 11 har formålet været at etablere et planmæssigt grundlag for etablering af et solcelleanlæg. Kommuneplanrammen (H3.T03) udvides og tilrettes således at solcelleanlægget bliver en samlet del af det tekniske område, som indgår i en større energipark for de forskellige VE-anlægstyper.
Formålet med Lokalplanen er at muliggøre realisering af solcelleparken på Kragerup Gods. Derudover er lokalplanens formål at;
- området kan anvendes til solcelleanlæg med tilhørende tekniske installationer. - at områdets anvendelse til solcelleanlæg varetager hensynet til nabobeboelser, og at den visuelle påvirkning af det omkringliggende landskab begrænses. - solcelleanlægget afskærmes af levende hegn. - at der bliver etableret offentlige, rekreative stier og udsigtstårne. - der fastsættes bestemmelser, som erstatter de ellers nødvendige landzonetilladelser (Bonusvirkning), herunder at sikre at solenergianlægget er fjernet senest ét år efter driftsophør.
Læs mere om planforslaget og muligheder for dine evt. indsigelser eller bemærkninger på Kalundborg Kommune's sider her: Planforslag solcellepark ved Kragerup Gods.
Læs også herunder det på orienteringsmødet d. 30. Januar 2024 i Hallelev Forsamlingshus udleverede materiale fra solcellepark projekt firmaet Better Energy: Orienterings-Materiale-Solcellepart-Kragerup-Gods
Energistyrelsens materiale fra orienterings mødet kan ses her: Energistyrelsen-Salgsoptionsordningen Energistyrelsen-Vaerditabsordningen Energistyrelsen-VE-Bonusordningen
Høringsfrist: Kalundborg Kommune er blevet gjort opmærksom på en teknisk fejl i det dokument, der blev sendt i høring den 8. januar 2024. Derfor er høringsfristen forlænget med tre uger til den 25. marts 2024.
Bemærkninger til planforslaget skal sendes skriftligt til Kalundborg Kommune, Plan, Byg og Miljø, Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg, eller e-mail:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
således, at de er kommunen i hænde senest den 25. marts 2024. Af mailens eller brevets titel skal det fremgå, at det omhandler "Høringssvar til ”Forslag til Lokalplan nr. 592 for solcelleanlæg ved Kragerup Gods.”
Deadline for høringssvar: Indsend dit evt. høringssvar til den nye Solcellepark ved Kragerup Gods senest 25. Marts 2024
|
Senest opdateret: Lørdag, 01. juni 2024 22:22 |